Plankebord af eg

Plankebord af eg

Der har vokset egetræ i Danmark i næsten 9000 år og det er uden tvivl den mest hårdføre træsort vi har. Egetræ har i århundreder været brugt til bygning af skibe i den danske flåde og det er ikke uden grund – det kan modstå selv den mest hårdhændede behandling og bliver samtidigt kun smukkere med alderen. Der er kun gode ting at sige om egetræ, selv den bedste whisky i verden ligger som bekendt og trækker i egetræstønder!

Plankebord i eg til det moderne hjem

I forhold til plankeborde så appellerer spiseborde i egetræ til moderne hjem og det ser godt ud hvis det kombineret med moderne stole. De fleste vælger at holde overfladebehandlingen af et plankebord i eg neutral. Årene i bordets planker er så smukke i sig selv, at de er hele bordets attraktion og oliebehandling eller sæbebehandling af overfladen er derfor den mest oplagte løsning.

Egetræ kan fås i meget lange planker så hvis du har brug for et meget langt bord så er her et godt bud. Træsorten passer også rigtigt godt til mindre borde som et sofabord og det vejrbestandige træ gør at plankeborde af egetræ også kan holde til at bruges udendørs.

Plankeborde af eg kan fremstilles af nyt træ men der er også andre muligheder f.eks. gamle planker fra flåden – de er ikke lette at få fingre i, men patinaen i den smukke mørke farve passer perfekt sammen med et kobber og andre varme farver.

Plankeborde af eg skal passes og plejes for træet arbejder i hele sin levetid. Den daglige rengøring består af en fugtig klud, helst uden opvaskemiddel eller andre rengøringsmidler.

Hvis du har valgt et oliebehandlet plankebord skal bordet olieres ca. en gang om måneden til at begynde med indtil bordet er mættet, og så kan man efterhånden skrue ned for hyppigheden af olieringen. Hvis du ønsker en meget blank overflade kan bordet gives linolie fernis efter olieringen.

Sæbespåner er en anden mulighed og behandlingen skal foretages nogenlunde lige så tit som med olie. Det gælder om at mætte træet så det kan modstå vand og anden daglig brug uden bordet tager skade. Skulle der komme en lille skjold kan bordpladen heldigvis slibes med sandpapir før du giver den behandling næste gang.

Hvis du ønsker dit bord hvid-pigmenteret kan det gøres med både hvid-pigmenteret olie og sæbespåner – almindelige sæbespåner blegner ikke dit bord.

Hvis du behandler dit egeplankebord korrekt vil det kunne holde i generationer.

There are no reviews yet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *