Det er ikke længere bare en trend at leve bæredygtigt. Det er blevet enormt vigtigt i vores verden. Det er dog ikke kun et koncept, der kan anvendes, når det gælder kost og forbrug – men faktisk også den måde, vi indretter vores liv og bolig på. Dekoration, møbler og andre indretningselementer behøver ikke altid være splinternye. Hvis man ønsker at leve mere bæredygtigt, bør man i stedet kigge på emnet upcycling, også kendt som kreativt genbrug, hvor man giver gamle produkter nyt liv og dermed giver det kunstnerisk eller miljøværdi.

Det er dog ikke helt nemt at komme i gang, hvis man ikke lige har beskæftiget sig med det før. Vi har derfor her samlet de tre grundlæggende trin, du skal kende, hvis du vil i gang med upcycling.

Twiste

Der er én ting, der er vigtigere end noget andet, når det drejer sig om upcycling: kreativitet. Det går nemlig ikke ud på at en gammel stol skal laves om til en ny stol. En stol kan nemlig laves til meget andet end blot end stol – og måske er det ikke lige endnu en stol, du har brug for. Det handler derfor om at tænke kreativt. Du kan f.eks. lave en stol om til en slags reol, lave et dørslag om til en lampe eller en tennisketsjer til en kridttavle. At twiste (dvs. at tage et produkt og kreere et helt nyt produkt) betragtes som den mest innovative form for upcycling – og her er det kun din fantasi (og naturligvis evner), der sætter grænser for, hvad du kan lave af dine gamle ting, som du ellers ville have smidt ud. Det handler bare om at tænke ud af boksen!

Slibe

Hvis du gerne vil upcycle trægenstande, har du som udgangspunkt altid brug for en slibemaskine eller i det mindste sandpapir. Du kan nemlig gøre meget med slibearbejde, når der er tale om trægenstande – faktisk ofte kommer det til at se ud som nyt, hvis det bare får en omgang med slibemaskinen og evt. lidt træolie. Det kan nemlig fjerne ridser og evt. andre skader – og det kræver blot lidt finkornet sandpapir i mange tilfælde. Det er især en god løsning, hvis du har nogle ældre træmøbler, der ikke længere ser særlig godt ud, men som stadig sagtens kan bruges. Det giver dig nærmest nogle helt nye møbler.

Male

Et omgang maling kan gøre en stor forskel for gamle genstande. Du kan f.eks. blot opfriske den oprindelige maling med et nyt tag for at fjerne evt. afskalninger – eller du kan gå mere modigt til værks. Du kan f.eks. vælge en usædvanlig farve for at puste nyt liv i et gammelt møbel. Det er især en god løsning, da du så kan tilpasse den upcyclede genstand perfekt til din bolig og andre indretningsgenstande – og det giver din indretning et ensartet udtryk.

Når du skal male, kræver det selvfølgelig maling – og her behøver du ikke nødvendigvis købe nyt. Du kan helt sikkert finde brugt maling på f.eks. DBA eller Facebook Marketplace. Det kan du få til billige penge – og det er helt fint, når det bare er til små møbler. Hvis du dog skal i gang med et større malerarbejde, som f.eks. vægge, lofter eller gulve, anbefaler vi, at du allierer dig med f.eks. denne maler i Esbjerg, så du ender med et godt resultat. Det skal nemlig gerne blive pænt og holde sig pænt i mange år – og det kræver altså den rette uddannelse og viden at sikre et smukt resultat.